Nyheder19. december 2024

Nye prognoser viser sne til jul

Nu viser de nyeste prognoser, at der alligevel kan være grund til optimisme, når det kommer til hvid jul i Danmark
Udsigten til sne juleaften har været dårlig indtil videre. Men helt nye prognoser tegner pludseligt et andet billede.
Udsigten til sne juleaften har været dårlig indtil videre. Men helt nye prognoser tegner pludseligt et andet billede.
 Foto: Jeppe Bjørn Vejlø/Ritzau Scanpix

Ifølge TV 2s "Hvidjulsbarometer" så er der ifølge de seneste prognoser gode chancer for at opleve sne til jul.

Det skriver mediet, efter at flere prognoser har vist, at sandsynligheden for hvid jul i Danmark i år ellers har set dårlig ud.

Men nu siger eksperterne hos TV 2, at der er gode chancer for lokal hvid jul.

Et lavtryk skal nemlig passere Danmark den 22. og 23. og kan give lokale slud- og snebyger. Samtidig bliver der koldere vejr flere steder i landet op til juleaften, og derfor kan sneen blive liggende.

Ifølge TV 2 er sandsynligheden for lokal hvid jul på 15 procent.

Lokal hvid jul betyder, at man kan opleve sneklædte landskaber lokalt rundt om i landet, men det er altså ikke det samme som landsdækkende hvid jul.

Kravet til landsdækkende hvid jul er, at 90 procent af landet skal være dækket af 0,5 cm sne.

Sponsoreret indhold