Reality17. december 2024

Victoria Lundager afslører: Vores baby skal hedde A …

“Bachelor”-stjernen Victoria Lundager og kæresten Jonas Dahl Grue har fundet navnet til deres kommende datter
Victoria Lundager viste sin gravide mave frem, da hun tirsdag var til premiere på sæson to af "Squid Games."
Victoria Lundager viste sin gravide mave frem, da hun tirsdag var til premiere på sæson to af "Squid Games."
 Foto: Martin Høien

Da tv-stjernen Victoria Lundager tirsdag aften viste sin smukke gravide mave frem til et Netflix-event i anledning af den kommende sæson af den koreanske serie “Squid Game”, løftede hun en lille smule sløret for, hvad hendes og Jonas Dahl Grues kommende datter skal hedde.

- Vi har fundet et navn, men vi vil gerne holde det for os selv, sagde Victoria med et smil.

- Jeg kan afsløre, at det starter med A, fortalte Victoria, som er halvvejs i graviditeten.

Det er ikke længe siden, at hun og Jonas Dahl Grue kunne afsløre, at to snart blev til tre hjemme på Nørrebro, hvor de begge holder til.

Forholdet er gået stærkt, siden de to fandt sammen i slutningen af 2023. Det skete, efter at de begge to havde prøvet at finde kærligheden i henholdvis "Bacherlor" og "Bachelorette" på TV 2.

Victoria Lundager afslørerede i forbindelse med offentliggørelsen af graviditeten, at parret og den kommende datter alle tre skal bo i hendes lejlighed på Nørrebro.

- Folk har været så støttende og virkelig troet på, at vi var de helt rigtige for hinanden, og at rollen som kommende forældre klæder os supergodt, forklarerede en glad Victoria Lundager.

Sponsoreret indhold