Marisa Paredes er død

En af de største spanske skuespillere er gået bort.
Der er tale om Marisa Paredes, som har et hav af film bag sig, og som var formand for Filmakadamiet i Spanien.
Hun blev 78 år gammel.
Det skriver en række af internationale medier herunder Deadline.
I 1960 medvirkede Marisa Paredes i sin første film, og hun nåede at medvirke i - hold nu fast - over 120 film i løbet af sin lange og flotte karriere ifølge filmdatabasen IMDB.
Privat var hun sammen med filmskaberen Antonio Isasi-Isasmendi i 70'erne, som hun fik datteren María Isasi med, der selv er gået hen og blevet skuespiller.
Forholdet brast, og i 1983 fandt hun sammen med skuespilleren Chema Prado, og de blev sammen til døden dem skilte.
Der er ikke kommet noget ud om dødsårsagen, og der meldes heller ikke om nogen sygdom op til døden.