Sport16. december 2024

Advarer Oscar Pistorius' nye kæreste: Han har stadig et problem med vrede

Moren til Reeva Steenkamp, der blev myrdet af Oscar Pistorius, har en ildevarslende advarsel til sportsstjernens nye kæreste: Oscar Pistorius kæmper stadig med vrede!
Den drabsdømte Oscar Pistorius har tilsyneladende kastet sin kærlighed på en ny skønhed, den 33-årige Rita Greyling. 
Den drabsdømte Oscar Pistorius har tilsyneladende kastet sin kærlighed på en ny skønhed, den 33-årige Rita Greyling.
 Foto: Siphiwe Sibeko/AFP/Ritzau Scanpix og privat

LÆS OGSÅ: Efter 11 års fængsel for partnerdrab: Nu har Oscar Pistorius fundet kærligheden på ny

Han var på toppen af sin karriere og på vej mod guldmedaljerne, da han valentinsdag 2013 skød og dræbte sin modelkæreste, Reeva Steenkamp, i sit mondæne hjem i sydafrikanske Pretoria.

Nu er den 38-årige OL-atlet Oscar Pistorius igen en fri mand – og tilsyneladende også forelsket på ny.

I hvert fald mener flere, at Bladerunner – som Pistorius kaldes på grund af sine kulfiberproteser – har kastet sin kærlighed på en ny skønhed, den 33-årige Rita Greyling.

Oscar Pistorius blev kendt som Bladerunner og vandt utallige priser, før han dræbte sin kæreste.
Oscar Pistorius blev kendt som Bladerunner og vandt utallige priser, før han dræbte sin kæreste.
 Foto: Antonin Thuillier/AFP/Ritzau Scanpix

Og dét får nu Reeva Steenkamps mor til at rette en ildevarslende advarsel til den nye kæreste.

- Han var vred, og han kæmper stadig med vrede, hævder 78-årige June Steenkamp overfor The Sun.

Reevas familie har siden datterens drab i 2013 tiden fastholdt, at Pistorius koldblodigt og kynisk myrdede hende i en vanvidsrus.

Reeva Steenkamp og Oscar Pistorius fotograferet året før han dræbte hende.
Reeva Steenkamp og Oscar Pistorius fotograferet året før han dræbte hende.
 Foto: Lucky Nxumalo/AFP/Ritzau Scanpix

Og de mente derfor, han burde bøde for drabet ved at tilbringe resten af sit liv bag tremmer. Sådan blev det dog ikke. Oscar Pistorius blev prøveløsladt i januar og har altså ifølge flere medier fået en ny kæreste.

De to skulle have kendt hinanden i en række år og desuden forsøgt at have holdt romancen hemmelig.

Oscar Pistorius har dog ikke bekræftet forholdet, og det kommer han formentlig heller ikke til. En del af hans prøveløsladelse er nemlig, at han fortsat skal leve under strenge betingelser, indtil dommen når sin ende i 2029.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-12-16/Rita.JPG
Rita Greyling skulle angiveligt være Oscar Pistorius nye kæreste.
 Foto: Instagram

Oscar Pistorius må således ikke udtale sig til medierne og ej heller drikke alkohol. Desuden er hans bevægelsesfrihed begrænset, så han skal befinde sig i sit hjem i et bestemt antal timer om dagen.

Oscar Pistorius har gennem alle år hævdet, at han dræbte Reeva i panik – og ikke mindst ved et tragisk uheld – da han forvekslede hende med en indbrudstyv.

Retssagen mod Pistorius var den første, som blev transmitteret på direkte tv i Sydafrika, og hele verden fulgte sagen med stor interesse.

De fire huller indtil badeværelsesdøren.
De fire huller indtil badeværelsesdøren. Skuddene dræbte Reeva Steenkamp.
 Foto: Antoine De Ras/AP/Ritzau Scanpix

Flere gange under den seks måneder lange retssag brød Pistorius hulkende sammen, mens han gav sin version af, hvad der skete den skæbnesvangre nat.

Her fortalte han, at han var vågnet midt om natten, fordi der kom lyde fra badeværelset. Han var bange og troede, det var en indbrudstyv. Han greb en pistol under sengen og bevægede sig mod badeværelset på sine benstumper. Han råbte til Reeva, at hun skulle ringe til politiet, inden han affyrede de fire skud igennem døren.

Under retssagen forsøgte Oscar Pistorius at vise, at han var "forsvarsløs" uden sine benproteser, og at det blandt andet var derfor, at han affyrede skuddene, da han troede, at en indbrudstyv havde fundet vej til hjemmet.
Under retssagen forsøgte Oscar Pistorius at vise, at han var "forsvarsløs" uden sine benproteser, og at det blandt andet var derfor, at han affyrede skuddene, da han troede, at en indbrudstyv havde fundet vej til hjemmet.
 Foto: Siphiwe Sibeko/AFP/Ritzau Scanpix

Pistorius forklarede, at han først bagefter opdagede, at Reeva ikke lå i dobbeltsengen, men at han havde skudt og dræbt hende ved en forfærdelig forveksling.

Den historie købte hverken anklager eller Reevas familie. De mente i stedet, at Pistorius dræbte sin modelkæreste i en vanvidsrus, fordi hun ville droppe forholdet med ham.

Samme teori hælder hendes familie til – og det er formentlig derfor, at de nu advarer hans nye kæreste.

Sponsoreret indhold