Reality15. december 2024

Stor drøm opfyldt for Nanna Ragnhild: Vi skal have en lille DRENG

Den overtroiske "De unge mødre"-deltager er især rørt over kønnet, fordi hendes far døde kort før, hun blev gravid. Nu vil hun sende ham en særlig hilsen
Nanna Ragnhild fra "De unge mødre".
Nanna Ragnhild fra "De unge mødre" er rørt til tårer efter scanningen.
 Foto: Aller Media/Morten Mejnecke

LÆS OGSÅ: "De unge mødre"-Nanna Ragnhild Eliasen er gravid igen: Det var en lang kamp

Nanna Ragnhild, der er kendt fra "De unge mødre" græder af glæde efter hun i dag har været til scanning og fået fortalt kønnet på den lille, der gemmer sig i maven.

- Vi er simpelthen så velsignede, at vi skal være forældre til en lille DRENG!! Jeg begyndte instantly at græde, da jordemoderen fra klinikken fortalte os det. Det var virkelig en stor drøm af mange årsager, som lige gik i opfyldelse. Det havde det været uanset kønnet, men shit - EN DRENG!!!

Nyheden deler hun på Instagram, hvor godt 51.000 følger med i hendes gøren og laden.

Nanna Ragnhild blev gravid kort efter sin fars død, og derfor er det ekstra specielt for hende at få kønnet at vide - hun er nemlig overtroisk, forklarer hun.

- Det var en af mine fars drømme for os, at det skulle lykkes, så kan ikke lade være med at tænke på, om han har kunnet sende det lille mirakel, da vi selv havde opgivet. Og at det så er en dreng, synes jeg er så vildt.

Nu er planen, at den lille skal have sin morfars navn som mellemnavn. Noget, som barnets far, Stefan, allerede havde foreslået inden scanningen.

- Det var bare sådan en snak “hvis vi nogensinde skulle være så heldige, og det blev en søn, så skal han hedde Jens”, og den tanke rørte mig meget dengang, og endnu mere nu, hvor det bliver en realitet, slutter hun.

Se opslaget her:

Sponsoreret indhold