Annonce
Krimi12. dec. 2024

Luigi Mangione er sigtet for direktør-mordet: Bliver hyldet som helt

Flere brugere på de sociale medier hylder den anholdte Luigi Mangione, der er sigtet for mordet på Brian Thompson
Luigi Mangione
26-årige Luigi Mangione er sigtet for at have skudt og dræbt direktøren for United Healthcare, Brian Thompson, i New York.
 Foto: Privat
Annonce

Normalvis når unge mænd anholdes og sigtes for mord, så er det næppe rosende ord om personen, som oversvømmer internettet.

Ikke desto mindre er det dog præcis, hvad der sker, omkring den 26-årige amerikaner Luigi Mangione, som mandag blev anholdt og sigtet for mordet på UnitedHealth-direktøren Brian Thompson.

Siden identiteten på Luigi Mangione er blevet kendt, er det nemlig væltet ind med støtte og hyldest til Mangione på de sociale medier fra flere brugere.

Et tema, som synes at gå igen i opslagene på de sociale medier, er især Mangiones udseende, som flere har hæftet sig meget positivt ved, må man sige.

Således er der allerede flere memes, der florerer, som insinuerer, at en jury aldrig vil dømme Mangione på baggrund af hans udseende:

Annonce

En anden bruger har også delt en video af en flok kvinder der danser med teksten: "Mig og pigerne der distraherer vagterne, så Luigi Mangione kan undslippe".

En tredje bruger mener, at Luigi Mangione var uskyldig, fordi "han blot demonstrerede den ægte styrke i at have 'et udseende, der kan dræbe'".

Men det er altså ikke blot på baggrund af udseendet, at nogle folk på internettet giver udtryk for støtte og hyldest til den mistænkte gerningsmand.

Annonce

Hylder ham som helt

Flere har nemlig også hæftet sig ved det motiv, som der er blevet spekuleret i, at Luigi Mangione kunne have.

Kort efter anholdelsen skrev flere medier nemlig, at Mangiones bedsteforældre havde været i karamboulage angående deres forsikringsdækning fra UnitedHealth, hvilket havde konsekvenser for familien.

Én bruger skriver eksempelvis på det sociale medie X:

Annonce

"Luigi Mangione dræbte direktøren af den forsikring, som fuckede hans bedsteforældre op. Den mand er en helt og hævnede deres død. BEFRI HAM".

Opslaget har mere end 42.000 likes på X.

I et andet opslag, med over 160.000 likes på X, skriver en anden bruger:

"Og i dette hus er Luigi Mangione en helt. Der er ikke mere til den sag."

Modtaget flere donationer

Reuters kunne desuden onsdag beskrive, hvordan Luigi Mangione har modtaget massevis af donationer, siden nyheden om hans anholdelse kom frem.

Annonce

Donationerne er blevet givet til en fundraiser, der samler penge ind til hans forsvar. Donationerne har ifølge mediet været ledsaget af flere støttende beskeder, som også "hylder" mordet.

Luigi Mangione nægter sig skyldig i mordet.

Annonce

Sponsoreret indhold