Hollywood6. december 2024

Komiker Kabir "Kabeezy" Singh er død som 39-årig

Komikeren, der blandt andet er kendt for sin medvirken i "America's Got Talent", er gået bort
Kabir "Kabeezy" Singh blev blot 39 år. 
Kabir "Kabeezy" Singh blev blot 39 år.
 Foto: X

Kabir "Kabeezy" Singh, der har medvirket i "America's Got Talent", er død i en alder af blot 39 år.

Det skriver flere internationale medier, heriblandt TMZ.

Han gik bort onsdag i San Francisco - men årsagen til komikerens alt for tidlige død er endnu ikke fastlagt.

Men til mediet fortæller myndighederne, at de på nuværende tidspunkt mener, at Kabir Singh er død af naturlige årsager, da han har en historik med helbredsproblemer.

Kabir "Kabeezy" Singh nåede helt til semifinalerne, da han i 2021 deltog i den 16. sæson af det amerikanske talentprogram. Ifølge hans sociale medier optrådte han senest med sit comedy-show i starten af november i år.

Han har ligeledes været en del af det populære program "Family Guy" og "Comedy Central".

Sponsoreret indhold