"Forræder"-Regitze under pres: Måtte spille påvirket
LÆS OGSÅ: "FORRÆDER"-REGITZE TÆT PÅ "BACHELORETTE"
I hvert afsnit af "Forræder" så vi de paranoide TV 2-deltagere skåle løs i hvid- og rosévin, mens de vendte dagens hændelser i de bløde sofaer.
Men var det spil for galleriet? Eller var der nogle af deltagerne, som vadede rundt i en semikoger, mens kameraerne filmede løs?
Det giver Regitze Mogensen svaret på i det seneste afsnit af SE og HØRs podcast "Sladderministeriet".
Flere af hendes "Forræder"-venner mistænkte hende nemlig for at være fuld den aften, hvor hun, Stefan og Mark skulle forgifte en af de loyale ved at hælde en væske ned i personens glas.
- Jeg spillede jo faktisk lidt fuld, fordi jeg vidste godt, at den var helt gal, forklarer Regitze i podcasten.

"Forræder"-finalisten fortæller, at hun generelt valgte at nøjes med et enkelt glas vin. Hun havde ikke den store lyst til at rende fuld rundt på tv.
Regitze havde dog ikke noget problem med at lade som om, at hun var flere glas vin dyb.
- Jeg spillede fuld, fordi den adfærd, jeg havde, ville komme til at indhente mig, fortæller hun om den vanskelige forgiftningsmission.
Hvor Regitze nøjedes med at lade som om, holdte en af hendes medforrædere sig ikke tilbage.
- Mark er faktisk lidt fuld den aften, og hvis du ville, kunne du godt drikke dig fuld hver aften. Der var jo alkohol og vin, afslører hun.
Se det hele i videoen øverst i artiklen!