Kendte5. december 2024

Tv-vært Alison Hammond i vildt vægttab: Afviser Ozempic

Tv-værten er gået gammeldags til værks i sit imponerede vægttab
Alison Hammond arbejder sammen med Dermot O'Leary på "This Morning".
Alison Hammond arbejder sammen med Dermot O'Leary på "This Morning".
 Foto: Instagram

Den britiske tv-vært Alison Hammond har tabt adskillige kilo.

Men hun har ikke fået hjælp fra det populære vægttabsmiddel Ozempic.

Hun har nemlig gjort på den helt traditionelle måde med sundere kost og træning. Det fortæller hun ifølge The Sun.

- Så snart jeg hører skræmmehistorier, bliver jeg bange.

- Så jeg har ikke haft lyst til at bruge det, men det betyder ikke, at jeg ikke vil det i fremtiden, eller at jeg ser ned på dem, som gør det.

- Min mor havde type 2 diabetes, og hun var bekymret for mig. Så da jeg fandt ud af, at jeg havde prædiabetes, var det skræmmende.

Den triste helbredsmelding gav 49-årige Alison Hammond blod på tanden, der efterfølgende hyrede en personlig træner og droppede de søde sager.

Og det hårde arbejde har betalt sig. For briten er ikke længere præ-diabetiker, tilføjer hun.

- Jeg elsker min nye figur, og selvom jeg stadig har områder, jeg er bevidst om, som mine arme og min mave, er det fantastisk at kunne bære ting, jeg aldrig ville have kunnet før. Altså, se på mig, jeg er en snack!

Alison Hammond har i årevis været tilknyttet det britiske morgenprogram "This Morning". Derudover har hun ageret vært på den britiske udgave af "Den store bagedyst".

Privat danner hun par med den 22 år yngre David Putman.

Sponsoreret indhold