Uffe Elbæk narret på nettet: Koster ham 7000 kroner

LÆS OGSÅ: Vil forbyde anonyme taletidskort for at forhindre svindel
- Jeg føler mig så dum, dum, DUM. Pas på derude.
- De er så smarte.
Sådan lyder det lørdag fra det seneste offer for den bølge af veludførte netsvindelnummer, den tidligere Alternativet-leder Uffe Elbæk. For da han troede, at han var i gang med at forny et domæne på nettet, kommunikerede han i stedet med svindlere.
- I stedet for at at gå shoppe-amok i dag, har jeg ladet mig net-snyde af svindlere, der udgav sig for punktum.dk, hvor jeg skulle betale mit årlige .dk-domæne gebyr.
- 125 kr. skulle jeg overføre. Og de lænsede mig for tæt på 7000,-kr., lyder det videre i opslaget.
Hos punktum.dk, der administrerer de danske domæner, er man dog ikke overrasket over sagen. For på organisationens forside advares der klart mod svindelnummeret, som nu har fældet Uffe Elbæk.
Og Uffe Elbæk er ikke den seneste kendis, som for tiden går lige i fælden.
Forleden hoppede den kendte pr-kvinde Anna Thygesen i med begge ben og lod sig narre for et langt større beløb end Uffe Elbæk:
- Jeg tænkte: WTF? og ringede straks til min banks 24-timers-hotline og medarbejderen kan oplyse mig om at jeg er blevet hacket.
- Manden fra “min banks sikkerhedsafdeling” har hacket sig ind på mit MitId - han har fået mig til føle mig tryg i kampen mod svindlerne. Han har brugt bankens logo og kopieret den måde banken kommunikerer på, fortalte hun dengang om svindelnummeret.
Heldigvis endte banken med "kun" at kræve 8000 kroner fra Anna - resten får hun dækket.