Muffins tilbagekaldes: Risiko for mug
LÆS OGSÅ: Efter graviditetstab sidste år: Kristen Doute fra "The Valley" er gravid igen
Hvis du har en pose muffins liggende i køkkenskabet, er det en god idé at tjekke etiketten, før du sætter tænderne i dem.
Tirsdag tilbagekalder Conaxess Trade Danmark A/S nemlig 3 varianter af mini muffins, da der kan være mug i kagerne.
Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
- Forekomsten af mug gør produkterne uegnet som fødevare, lyder det.
Oplysninger om de tilbagekaldte muffins
Mrs. Muffin mini muffins classic
Nettovægt: 225 g
Bedst før-dato: 18.01.2025
Lot-nummer: L-204
EAN-kode: 8411037884754
Mrs. Muffin mini muffins with white chocolate chips
Nettovægt: 225 g
Bedst før-dato: 23.11.2024
Lot-nummer: L-148
EAN-kode: 8411037884785
Mrs. Muffin mini muffins with Belgian chocolate chips
Nettovægt: 225 g
Bedst før-dato: 18.01.2025
Lot-nummer: L-204
EAN-kode: 8411037884761
De tilbagekaldte muffins er solgt i Bilka, Løvbjerg, Meny og Netto-butikker over hele landet.
Har man nogle af de tilbagekaldte varianter liggende, opfordrer styrelsen til, at man leverer dem tilbage til butikken, hvor de er købt, eller kasserer dem.