Kendte15. november 2024

Fint besøg: Ella Augusta gæster ”Vild med dans”-semifinalen

Lørdagens semifinale byder både på gæstedommer og et live musikalsk indslag. Det afslører TV 2
Ella Augusta gæster lørdag aften "Vild med dans"-gulvet. I semifinalen skal hun optræde med "Baglæns".
Ella Augusta gæster lørdag aften "Vild med dans"-gulvet. I semifinalen skal hun optræde med "Baglæns".
 Foto: Lars H. Laursen

LÆS OGSÅ: May Lifschitz fortæller detaljer om ”Vild med dans”-exit: Måtte bæres ud

Fredag aften ville der normalt være ”Vild med dans” på menuen.

Men sådan er det ikke lige i aften, da landskampen mellem Danmark og Spanien i Parken har sparket danserne væk.

Derfor må vi vente til lørdag aften for at finde ud af, hvilke tre par, der skal med videre til finalen.

Til gengæld forsøger TV 2 så også at sparke op for et brag af en semifinalefest.

I september meldte Anne Laxholm ud, at hun skulle være gæstedommer til semifinalen, og den tid er altså kommet nu.

Det er dog ikke det eneste es, som TV 2 har i ærmet.

Vi får nemlig besøg af Ella Augusta, som skal åbne del to med hittet ”Baglæns”.

I foråret optrådte Ella Augusta i "X Factor"-finalen. Nu er turen kommet til "Vild med dans".
I foråret optrådte Ella Augusta i "X Factor"-finalen. Nu er turen kommet til "Vild med dans".
 Foto: Hanne Juul

Og med tanke på, at hun i år blev nomineret til P3 Guld Talentprisen, P3 Guld Lytterhittet med ”Første Dag” med Benjamin Hav og for nyligt er blevet nomineret til Danish Music Awards som ”Årets nye danske navn”, er det et ungt, men allerede meget velkendt navn, som stiller sig på scenen lørdag aften.

Når semifinalen finder sted fra klokken 20.00 lørdag aften, er SE og HØR selvfølgelig til stede i studiet.

Derfor kan du som altid følge hele showet i vores liveblog på sh.dk.

Sponsoreret indhold