Drone og hunde: Politiet leder efter 82-årige Hans
OPDATERING KLOKKEN 12.15: Østjyllands Politi skriver på X, at en hundepatrulje har fundet manden i et grønt område nær mandens bopæl på Helgenæs. Han bliver nu kørt til hospitalet til tjek.
Fredag eftermiddag er Østjyllands Politi til stede med flere patruljer, drone og hunde i Knebel på Helgenæs i Østjyllands, hvor politikredsen leder efter 82-årige Hans i forbindelse med en eftersøgning.
Det oplyser Østjyllands Politi på X (link fjernet).
- Hans er gået fra sin bopæl på Olaf Ryes Vej. Han er 182 cm høj og ikke umiddelbart i stand til at tag vare på sig selv, lyder det fra Østjyllands Politi.
Politiet skriver videre, at borgere i området gerne må kigge efter Hans, da han muligvis kan have taget ophold i et skur eller en udestue.
Hans er ikke blevet set siden starten af ugen og blev meldt savnet til politiet torsdag aften.
Her ledte politiet også efter Hans i området, men desværre uden held.
Har du set hans, kan du kontakte politiet på telefonnummer 114.