Jack Jones er død: Blev 86 år

LÆS OGSÅ: Tager Casanova med i graven: Frederiks evige hemmelighed
Den Grammy-vindende sangstjerne Jack Jones er gået bort i en alder af 86 år.
Han døde onsdag 23. oktober på Eisenhower Hospital i Californien.
Det skriver The Hollywood Reporter, der har fået dødsfaldet bekræftet af familien.
Over for mediet oplyser hans steddatter, Nicole Whitty, at han er gået bort efter to års kamp med leukæmi.
![Jack Jones, left, and Eleonora Jones, right, arrive at Variety's 10 Directors to Watch and Creative Impact Awards Presented by Mercedes-Benz at the Parker Palm Springs on Sunday, Jan 04, 2015], in Palm Springs, Calif. (Photo by Rob Latour]/Invision/AP)](https://imgix.seoghoer.dk/2024-10-25/704723621351-4157x2767ma.jpg?auto=format,compress&fit=min&crop=faces,entropy)
Jack Jones betragtes som en af de store vokalister fra 1960'erne, og han er især kendt for at være manden, der stod bag titelsangen på de første otte sæsoner af tv-serien "The Love Boat".
Derudover har han udgivet mere end 50 albums, og han er hele to gange blevet hædret med en Grammy, ligesom han fik en stjerne på Palm Springs Walk of Stars tilbage i 2003.
Privat nåede Jack Jones at være gift seks gange, og i 2009 sagde han ja til Eleonora, som han var gift med frem til sin død.
Den populære sanger efterlader sig - udover Eleonora - to døtre, en steddatter, tre børnebørn og puddelhunden Ivy.