
Prisvindende forfatter Malene Sølvsten er død

LÆS OGSÅ: Mette Sommer og Kristian Lindegaard bruger babyen Sigurd som reklamesøjle
Danske bogfans er tirsdag aften blevet ramt af en særdeles tragisk nyhed.
Den danske forfatter Malene Sølvsten er nemlig gået bort.
Det oplyser Malene Sølvstens forlag, Gyldendal, på Instagram.
Til opslaget skriver Gyldendal desuden, at Malene Sølvsten gik bort søndag aften efter "kortere tids sygdom".
Hun blev blot 47 år.
- Malene var hundrede procent dedikeret til sit arbejde som forfatter, hun elskede det og var på en måde kun lige begyndt. Til sin næstsidste bog, SPÅENDE VØLVE, illustrerede hun selv værket om de nordiske guder med linoleumstryk i alle regnbuens farver. Og så sent som i maj 2024 var hun aktuel med romanen HØSTNAT, lyder det fra Malene Sølvstens redaktør, Nana Baaner Klitgaard.
- Malene var en kæmpe lysende stjerne. Hun vil efterlade et hul hos sine læsere og et enormt savn hos alle os, der var så heldige at lære hende at kende.
Malene Sølvsten debuterede i 2016 med romanen "Ravnens Hvisken". Hun har udgivet i alt syv bøger og er blandt andet blevet oversat og udgivet i Tyskland og USA.
Se hele opslaget fra Gyldendal her:
