Nyheder24. juli 2008

Jeppe Kofod: Ny kæreste

Socialdemokraternes Jeppe Kofod har fundet kærligheden med en otte år yngre journalist

Vinden er ved at vende for folketingets Jeppe Kofod. Efter en stormombrust vinter, hvor Kofod blev kritiseret for at have haft seksuel omgang med en 15-årig, efter han havde holdt foredrag for hende og en del af Socialdemokratisk ungdom, har vinden lagt sig og kærligheden blomstrer.

Den udkårne hedder Maria Lundsby Krüger og er journalist og arbejder på dagbladet B.T.

- Ja, jeg kan bekræfte, at Maria og jeg ser hinanden, siger Jeppe Kofod over telefonen.

Hvor de har mødtes, hvor længe de har kendt hinanden, vil Jeppe helst ikke ud med. Han siger blot, at de har kendt hinanden i "et stykke tid".

Kilder omkring Jeppe kan dog gavmildt fortælle, at Maria og Jeppe mødte hinanden til en fest inde i København, hvor der blev serveret alkohol.

Allerede der, kunne tilskuerne altså formode, at den udkårne var over 18 år. Gæster fortæller, at de var meget intime, flirtende, men fysisk tilbageholdne og påpasselige.

Dagen efter blev de spottet på en café, hvor der blev givet los, og de sad offentligt og "snavede" og holdt i hånd.

Endnu senere er de to forelskede turtelduer set i Tivolis gamle have, hvor de gik tur, flirtede og hyggede sig en hel eftermiddag, og nu er de altså officielt et par.

Den 22. juli har Maria da også skrevet på sin Facebook-hjemmeside, at hun er temmelig tilfreds med livet - og dagen efter, den. 23. juni, har hun slettet sin status som single. På Jeppe Kofods side deklererer han, at han er i flirtende humør.

Amorinerne vil ingen ende tage for det nyforelskede par, og SE og HØR ønsker tillykke med kærligheden.

Sponsoreret indhold