Kendte9. oktober 2024

Mathilde Norholt afslører: Smed ildelugtende date ud

Skuespiller Mathilde Norholt måtte afbryde date på grund af lugtgener, afslører hun i ”Saftigt”-podcasten
Mathilde Norholt
Skuespiller Mathilde Norholt er igen gæst i en af Elisa Lykkes sexpodcasts.
 (Foto: Dan Mariegaard)

LÆS OGSÅ: Oliver Bjerrehuus afslører: Har været sammen med en mand

Sextørken er slut.

Sidste år afslørede Mathilde Norholt, at hun var inde i en selvvalgt sextørke, som strakte sig over næsten to år.

Den udmelding satte ild i indbakken, hvor beskeder fra mænd, som følte sig kaldet til at hjælpe skuespilleren ud af tørken, hobede sig op.

Det fortæller hun i Elisa Lykkes podcast ”Saftigt”.

I vanlig frivol stil røber hun nu, at hun igen er begyndt at have sex med andre end sig selv.

Det er dog ikke med nogen af de førnævnte mænd fra indbakken, slår hun fast.

I udsendelsen taler værten og skuespilleren om løst og fast inden for soveværelsets fire vægge, og da snakken falder på engangsknald, fortæller skuespilleren, at hun engang har set sig nødsaget til at smide et flygtigt herrebekendtskab hjem kort efter ankomst.

Simpelt hen på grund af lugtgener.

- Der var på et tidspunkt en islandsk herre. Vi havde fået en hotter på vej hjem, og hans hotter var 90 procent syltede agurker, og på det tidspunkt kunne jeg slet ikke klare syltede agurker.

- Det var, fordi jeg var fuld, fandt jeg først ud af, da han var i min seng, og så tænkte jeg sådan: ”Ej, hvor er det ulækkert'” og jeg tror faktisk, jeg endte med at smide ham ud, siger hun og gengiver:

- Please tag hjem, islandske mand og spis agurker et andet sted.

Sponsoreret indhold