"Årgang 0"-Mathilde Beuschau udskyder fertlitetsbehandling: Føles ulideligt

Drømmen om at blive mor er udskudt for nu.
Rejsen mod at få et barn ligger længere ude i fremtiden, og det tog pusten for parret, det skriver "Årgang 0"-stjernen på sin Instagram-profil.
"Ud over at processen er udskudt, skal jeg også til kontrol hver sjette måned på grund af mistanke om en stofsskiftesygdom, som min mor også har. Den er ikke farlig, og jeg kan sagtens få børn," skriver Mathilde Beuschau i opslaget.
I opslaget skriver Mathilde, at det er en hård process for parret, der inderligt ønsker at udvide familien med et barn, men for nu står processen stille.
"Når man ønsker sig noget så inderligt, men ikke kan få det lige nu, føles det ulideligt," skriver Mathilde i opslaget og tilføjer, at parret nu vil fokusere mere på arbejde for at få tankerne lidt væk.
Det gør ondt
- Det gør så ondt. Hvorfor kan vi ikke få det barn, når andre bare får børn uden problemer?
Sådan skrev Mathilde Beuschau forleden i et hudløst ærligt og følsomt Instagram-opslag, hvor hun fortalte sine 62.000 følgere, at hun og kæresten Benjamin Sloth har problemer med at blive gravide.
Derfor startede parret i fertilitetsbehandling, afslørede hun på Instagram.
- Her til morgen var vi en tur hos lægen for at tale om fertilitetsbehandling. Vi fortalte lægen vores historie, og vi fik faktisk en henvisning, skrev Mathilde.
- Det betyder, at vi kan få behandlingen gennem det offentlige. Vi har allerede kontaktet en klinik her i København for at høre, hvor hurtigt vi kan komme i gang.
Nu er planerne desværre blevet udskudt.