Sissels Charlottenlund-villa solgt
Efter halvandet år på markedet har den norske sanglærke, Sissel Kyrkjebø, fået solgt sin luksusvilla i Charlottenlund nord for København, rapporterer Boliga Kendte.
LÆS OGSÅ: Sissel kan ikke sælge huset
Hun måtte give et nedslag i prisen på 900.000 kroner, men kan dog alligevel glæde sig over et ganske pænt overskud på handlen.
LÆS OGSÅ: Har endelig solgt sin lejlighed
Huset var oprindelig udbudt til salg for 9,5 millioner kroner, men endte med at gå for 8,6 millioner.
Men da Sissel Kyrkjebø købte huset tilbage i 2004, stod der 6,2 millioner kroner på slutsedlen.
Det giver en gevinst på 2,4 millioner kroner til Kyrkjebø, der er skilt fra den danske entertainer Eddie Skoller og som har boet i Danmark de seneste 20 år.
LÆS OGSÅ: Sissel sætter villaen til salg
Den nu solgte villa var på 234 kvadratmeter og indeholder blandt andet en højloftet kælder, som er indrettet til beboelse, spisestue, opholdsstue med pejs, biblioteks/tv-stue og jacuzzi.
Sissel Kyrkjebø har gennem sin sangkarriere tjent mellem 75 og 100 millioner norske kroner, vurderer den norske avis, Verdens Gang.