Kendte28. september 2024

Morten Hemmingsen rørt: Det gjorde mig varm om hjertet

Fredagens dans ledte skuespillerens tanker hen på en ganske særlig person
STRAX - STRAX - STRAX  Billedet er sendt direkte fra kameraet, derfor er det ikke billedbehandlet - og skal ikke anvendes til print.FOTO: SØREN JUL LAMBERTH / ALLER FOTO & VIDEO
Valsen betød ekstra meget for den 43-årige skuespiller.
 Foto: Søren Jul Lamberth

LÆS OGSÅ: På udebane i "Vild med dans": Noget helt nyt

- Jamen, jeg er meget glad og lettet, og faktisk også en anelse rørt.

Sådan lød det fra skuespiller Morten Hemmingsen, efter han fredag aften havde kastet sig ud i en vals sammen med dansepartneren Malene Østergaard.

- Jeg tror, det var en kombination af dansen, trinene og musikken. Den her historie vi prøvede at fortælle med det. Det vakte nogle følelser i mig. Og det var egentlig enormt dejligt at opleve, at dans også kan det for mig, forklarede han efterfølgende til SE og HØR.

Dansetrinene ledte samtidig Morten Hemmingsens tanker hen på en ganske særlig person - nemlig hans mormor, hvis yndlingsdans var valsen.

- Det er jo en meget sød lille familiehistorik, der ligger i det. Og da jeg kom til at tænke på det til sidst under dansen, ja det gjorde mig varm om hjertet, lød det fra den 43-årige skuespiller.

Sponsoreret indhold