Reality19. september 2024

"Ex on the Beach"-stjerne single igen: Derfor gik det galt

Cecilia Sønderby er efter to år igen single. Det bekræfter "Ex on the Beach"-baben over for SE og HØR
Cecilia Sønderby
Cecilia Sønderby
 Foto: Krestine Havemann / Discovery

LÆS OGSÅ: "EX ON THE BEACH" PAR ER BLEVET KÆRESTER

Siden september 2022 har Cecilia Sønderby været lukket land for mænd derude, som fandt hende interessant.

Her bekræftede "Ex on the Beach"-deltageren nemlig, at hun havde fået en kæreste.

Men efter knap to års forhold er lykken nu vendt for Cecilia. Hun fortæller til SE og HØR, at hun og nu ekskæresten er gået fra hinanden.

- Det er lidt over en måned siden nu, vi gik fra hinanden, siger reality-godten og fortsætter:

- Vi valgte at stoppe det og gå fra hinanden, da vi bare var alt for forskellige. Efter to år sammen begynder man at bemærke, at man vil to forskellige ting, og at man ikke er rigtig glad i det mere.

Selv om beslutningen om at stoppe forholdet var den rigtige, var det ikke nemt for Cecilia at gøre.

- Det var det hårdeste at acceptere, men det var en nødvendighed, så derfor var det bedste for os, at vi stoppede det. Vi har det godt sammen i dag som venner men uden kontakt, forklarer hun.

Hvis der skulle side nogle derude, som godt kunne tænke sig at blive "Ex on the Beach"-stjernens næste kæreste, kan de godt tro om igen.

Eller i hvert fald væbne sig med en hel del tålmodighed.

- Jeg nyder helt bestemt lige nu at være single, jeg søger ikke en ny fyr, men jeg ved jo ikke, hvornår jeg møder en ny. Så jeg er selvfølgelig åben for ham, hvis det kommer til det, slutter hun af med at fortælle.

Sponsoreret indhold