Tito Jackson delte gribende og personligt opslag: Fire dage senere var han død

LÆS OGSÅ: Michael Jacksons bror Tito Jackson er død
Søndag døde Tito Jackson af hjertestop i en alder af 70 år.
Dødsfaldet kommer blot fire dage efter, at verdensstjernen havde delt et blot personligt og rørende opslag på sin instagramprofil.
I opslaget – som han altså delte 11. september – hyldede og mindedes Tito Jackson sin afdøde bror, Michael Jackson. Michael Jackson døde af en overdosis sovemedicin i 2009.

– Før vores chok i München, besøgte mine brødre Jackie, Marlon og jeg den smukke mindesten, som er dedikeret vores elskede bror, Michael Jackson.
– Vi er dybt taknemmelig for dette specielle sted, der ærer ikke blot hans minde, mens også vores fælles eftermæle. Tak for at holde hans sjæl i live, skrev Tito Jackson i sit instagramopslag.
Den 70-årige musiker – hvis fulde navn var Toriano Adaryll Jackson – døde, efter han fik et hjertestop i sin bil, mens han kørte fra New Mexico til Oklahoma.
Tito Jackson var det tredjeældste barn i Jackson-klanen og var altså også en del af den uhyre populære gruppe Jackson 5.

Familiebandet hittede især i 60’erne og 70’erne med sange som ”I Want You Back”, ”ABC”, ”The Love You Save” og ”I’ll Be There”.
Tito Jackson efterlader sig sønnerne Taj, Taryll og TJ, som han fik med sin afdøde ekskone Delores Martes.