Nyheder13. september 2024

Kattegatcentret har aflivet ”ikonisk haj”

For kort tid siden har Kattegatcentret set sig nødsaget til at aflive en af centrets mest ikoniske beboere: en 2,5 lang haj
Personalet i Kattegatcentret løfter hajen op af bassinet, som var dens hjem i hele 28 år.
Personalet i Kattegatcentret løfter hajen op af bassinet, som var dens hjem i hele 28 år.
 Foto: Kattegatcentret

Den har svømmet rundt i Kattegatcentret siden 1996 – og så har den ikke mindst haft en vigtig og betydningsfuld rolle for alle omkring sig.

Men for kort tid siden har Kattegatcentret set sig nødsaget til at aflive den ikoniske ”indbyggere”: En 2,5 meter lang nursehaj.

Det oplyser Kattegatcentret selv i en pressemeddelelse.

– I går sagde vi farvel til en meget betydningsfuld haj. Vi måtte desværre aflive den ene af vores to 2,5 meter lange nursehajer, skriver Kattegatcentret.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-09-13/459316494_901640505326054_1409681782751697649_n.jpg
Den 2,5 meter lange nursehaj var blevet lidt af en sensation i Kattegatcentret.
 Foto: Kattegatcentret

Hajen, som altså boede i Kattegatcentret i 28 år, var blevet ramt af aldersbetinget sygdom og derfor valgte personalet at aflive den aldrende haj.

– På grund af aldersbetinget sygdom blev det besluttet at give hajen en værdig afslutning på et langt og meningsfuldt liv.

Hajen nåede gennem sit lange liv i akvariet at sprede mantraet om, at hajer ikke er frygtindgydende dræbermaskiner – og så beviste den særlige haj ikke mindst, at den var gjort af et særligt stof. Som en af de første hajer i Europa blev den nemlig trænet af personalet.

- Vi var blandt de allerførste i Europa, der havde succes med at træne store hajer. Siden 2011 har vi målrettet trænet vores to store nursehajer til på kommando at glide op på en specialbygget træningsrampe i hajtanken – og til at rulle om på ryggen, hvor de er blevet trænet til tillidsfuldt at ligge stille og blive undersøgt, fortæller marinbiolog Rune Kristiansen i pressemeddelelsen.

Sponsoreret indhold