Kasper Dolberg og Lærke Julie Dolberg er blevet gift

Nu er sejren helt sikkert hjemme for Kasper Dolberg.
Det er slet ikke til at tage fejl af i hans - nu - kones, Lærke Julie Dolberg, nyeste Instagram-post.
I Instagram-postet, der har beskrivelsen "Jeg elsker dig forevigt skat", offentliggør de nemlig, at de er blevet gift - og derfor kan kalde sig for ægtefolk.
På billederne står det spritnye ægtepar side om side og poserer i deres stiveste og smukkeste puds.
Lærke er iklædt en lang hvid og blomstret brudekjole, som falder smukt i vinden fra vinduet. Med en orkidé-lignende buket står hun ved siden af sin ægtemand Kasper Dolberg - som vi på almindeligvis ser i fodboldtøj - iført et sort jakkesæt.
For omkring to måneder siden offentliggjorde parret, at de var blevet forlovet. Det skete på romantisk vis i Saint-Tropez, som hun også viste frem på Instagram.
Og tilbage i oktober 2023 viste Kasper Dolberg og Lærke Julie Dolberg desuden også frem, at de var blevet forældre til tvillinger.