”Paradise Hotel”-vinder Aurora Gude har fundet kærligheden: – Vi er eksklusive

LÆS OGSÅ: Tv-vært fik sin Malik: Se bryllupsbillederne her
Der er endelig gode nyheder om kærlighedslivet fra ”Paradise Hotel”-Aurora Gude, 32.
Hun har nemlig fundet sig en fyr.
Det afslører hun over for Dagbladet.
– Det er en person, jeg har kendt i lidt tid, så det er det, som gør det så trygt og godt. Der skal lidt mere til, før vi er kærester, men vi er eksklusive. Det er det tætteste, jeg kommer på en kæreste.
Den 32-årige realitystjerne er heller ikke bleg for at indrømme, at hun ikke har været heldig med kærligheden de sidste par år.
Derfor glæder det også ”Paradise Hotel”-vinderen ekstra meget, når det hele endelig går op i en højere enhed.
– Det er virkelig hyggeligt. For en gang skyld spiller kærligheden og jeg på samme hold. Det plejer vi ikke, så det er dejligt.
Parret har været på en romantisk ferie til Paris i juni, men lige netop den rejse kunne godt have været bedre.
Det er dog Auroras egen skyld, da hun var ”et dårligt sted”, da de tog til Paris.
Hun havde filmet til et program, hvilket havde taget meget på kræfterne, og det gik ud over humøret.
Til trods for, at hun halvt ødelagde en ellers romantisk tur til kærlighedens by, er fyren blevet ved den tidligere ”Paradise Hotel”-vinders side.
I Norge er Aurora Gude særligt kendt for sin medvirken i ”Paradise Hotel” tilbage i 2014.
Her gik hun hele vejen til troskabstesten med Nicolai Bennis.
Med ryggen til hinanden smed både Aurora og Nicolai guldkuglen på 100.000 norske kroner, men en langsom gengivelse bekræftede, at Aurora smed kuglen først og derfor også tog pengene med hjem.
10 år senere gjorde hun comeback, da hun deltog i sæsonen af ”Paradise Hotel” i Norge, hvor Karl Weihe også deltog.
Og som så mange andre af kvinderne på hotellet, kunne Aurora heller ikke stå for Karl på hotellet.

Foruden "Paradise Hotel" har Aurora Gude optrådt i en lang række andre tv-programmer.