Lille Matthew døde hos Louise: Barnepige eller barnemorder?

Det var en sag, der både chokerede, forargede – og ikke mindst affødte ét kæmpe spørgsmål: Hvorfor skulle lille Matthew dø blot otte måneder gammel?

Matthews forældre – Deborah og Sunil Eappen – var ikke i tvivl: Matthew blev koldblodigt myrdet af sin egen barnepige, fordi hun ikke orkede ham mere.

– Hun er en morder!, lød det vredt fra lægeparret fra Boston.

Det var barnepigen selv, der den skæbnesvangre dag slog alarm. Den 4. februar 1997 ringede 18-årige Louise Woodward til alarmcentralen, for hun havde fundet lille Matthew livløs i sin vugge.

Hun indrømmede, at hun måske havde været lidt irriteret på drengen, for hele dagen havde han været pylret og umulig. Barnepigen fortalte betjenten, at hun havde rystet ham, men kun ”lidt”.

Louises forklaring passede dog langt fra med Matthews skader. Lægerne konstaterede, at den lille dreng både havde en hjerneblødning og blødninger bag øjnene. Og så havde han brud i hånd og kranie. Efter få dage på hospitalet døde Matthew af sine skader, og Louise blev anholdt og sigtet for drabet.

Fik advarsel

Få måneder senere gik retssagen i gang – og den blev på alle måder spektakulær. Anklageren forsøgte at tegne et billede af en ung kvinde, der slet ikke brød sig om børn. I stedet var Louise blot rejst fra England til USA for at feste og holde ferie.

Sikkert var det da også, at Louise hurtigt blev fyret fra sin første au pair-familie, og Louises nye familie var heller ikke tilfreds med hende. Få dage inden Matthew døde, havde hun derfor fået en advarsel af forældrene: Arbejd eller forsvind!

– Så mistede hun tålmodigheden med et grædende og gnavent barn. Hun kastede ham, tabte ham. Hun vil have ham til at stoppe, så hun ruskede ham, indtil han endte med at dø, proklamerede anklageren.

I vidneskranken erkendte Louise, at hun den skæbnesvangre dag havde været irriteret på drengen. Han ville hverken spise eller holde op med at græde, og derfor havde hun ”rusket” ham lidt. Men Louise fastholdt, at hun på ingen måder havde rusket ham hårdt eller længe.

En del af beviserne talte da også for hendes forklaring. 18-årige Louise var en lille pige med små hænder. Hvordan skulle hun kunne have rusket en buttet barnekrop i omkring et minut, som anklageren påstod?

Desuden havde Matthew ingen blå mærker på kroppen. Det virkede yderst usandsynlig, hvis Louise virkelig havde hamret ham ned i noget.

Ifølge forsvareren måtte der i stedet være tale om gamle skader, som Louise ikke havde forvoldt.

Justitsmord

At juryen havde svært ved at blive enige, var tydelig for enhver. Det tog dem hele 26 timer at votere, før de var enige. Louise endte med at blive kendt skyldig i mord og idømt livstid.

– Jeg gjorde det ikke. Jeg gjorde ingenting. Hvorfor gør de dette mod mig?, hulkede hun højlydt fra sin plads i retten.

Sagen sluttede dog ikke der. Få uger senere tog dommeren en opsigtsvækkende beslutning. Han omstødte Louises dom fra overlagt mord til uagtsomt manddrab.

– Efter omfattende, kølig, stilfærdig eftertanke, er jeg moralsk overbevist om, at det ville være et justitsmord at lade denne tiltalte forblive dømt for mord, udtalte dommer Hiller B. Zobel.

Ifølge ham var det nemlig fejlagtigt at konkludere, at Louise forsætligt havde forvoldt drengens død. I stedet beskrev dommeren hende som en pige, der var havnet hos en familie, hun ikke trivedes ved – og så gik det ulykkeligvis galt:

– Ungerne har skreget, hun har været ude af den, og til sidst har hun uoverlagt taget for hårdt fat. Men hun havde ikke til hensigt at slå Matthew ihjel.

Omstødelsen betød, at Louises fængselsstraf blev formindsket betydeligt.

Faktisk så meget, at hun samme dag kunne forlade fængslet som en fri kvinde.