Annonce
Sport25. aug. 2024

Jason Watt om nyt job: Vil være som Thomas Gravesen

De fleste kender ham som smilende og glad, men denne gang kommer vi til at se en lidt anderledes Jason Watt på skærmen
Her ses Jason Watt til pressedag for Viaplays nye sportnyhedskanal.
Her ses Jason Watt til pressedag for Viaplays nye sportnyhedskanal.
 Foto: Søren Jul Lamberth
Annonce

LÆS OGSÅ: Lancerer ny sportskanal

For knap en uge siden gik Viaplay i luften med deres nye sportsnyhedskanal, Viaplay Sport News. Den pensionerede racerkører Jason Watt har scoret et job på kanalen som ekspert inden for motorsport, og her kommer han til at bringe sin viden og erfaringer i spil.

Men denne gang kommer han til at gøre det på en anden måde, end vi har været vant til før.

Til SE og HØR fortæller Jason nemlig, at han ikke vil lægge nogen fingre imellem, når det kommer til at udtrykke hans mening. Noget, som han sammenligner med en anden ekspert - dog i fodboldverdenen - på Viaplay, nemlig den tidligere fodboldspiller Thomas Gravesen.

Annonce

- Jeg elsker at se på Thomas Gravesen, for han siger bare, hvad han mener. Og sådan en kunne jeg godt tænke mig at være.

Selvom Jasons begejstring for Thomas' faglighed er stor, er han dog ikke altid enig i hans kommentarer. Alligevel peger Jason dog på, at han altid har respekt for, at han siger sin mening.

- Det betyder ikke, at jeg er enig med ham, men jeg respekterer, at han siger sin mening.

Annonce

En upoleret Jason Watt

Der er altså ikke nogen tvivl om, at Jason har gjort sig mange tanker om hans rolle på kanalen. Han nyder nemlig selv at se sport, hvor eksperter med lidt mere kritisk sans kommenterer.

- Jeg vil ikke være alt for poleret, siger han.

SE og HØR har tidligere snakket med Jason Watt i forbindelse med lanceringen af sportnyhedskanalen, hvor han gav status på sin søns karriere inden for motorsport.

Sportnyhedskanalen Viaplay Sport News lancerede mandag den 19. august.

Annonce

Sponsoreret indhold