Nyheder16. februar 2008

KATJA K: ØKONOMIEN SKRANTER

Pornoveteranen og mode-medsøstre som Munthe plus Simonsen og Charlotte Sparre kæmper mod røde regnskabstal.
Af af
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-danmark/modedronninger-stort-jpg.jpg

Bifaldet ville udeblive, hvis man kunne lade regnskaberne for nogle af landets mest kendte modedronninger gå catwalk. Der er nemlig ingen grund til begejstring, når de røde tal spankulerer hen over podiet.

Hverken designerduoen Naja Munthe og Karen Simonsen, tørklædedamen Charlotte Sparre eller pornoveteranen Katja K evner at omsætte deres kreationer til kolde kontanter.

I 2006 var der igen underskud i lingeri-producenten Katja K's firma Brandbart - denne gang på 142.294 kroner. Gælden er vokset til næsten 1,2 millioner kroner, og Katja K har endnu ikke kunnet præstere et økonomisk overskud.
Munthe plus Simonsen havde i 2006 et millionunderskud på både den svenske og den danske side af Øresund, ligesom nettoformuen - også kaldet egenkapitalen - var negativ begge steder.

Danske Munthe plus Simonsen A/S havde et minus på 9,1 millioner kroner, mens det svenske søsterfirma havde et underskud på 2,6 millioner kroner.

Gælden i de to firmaer oversteg ni millioner kroner, og midt i 2006 meddelte Naja Munthe og Karen Simonsen Sø- og
Handelsretten, at deres danske firma ikke kunne betale regningerne. Med en ny bestyrelsesformand ved roret fik de lov at fortsætte ...
Charlotte Sparre kom ud af 2006 med et underskud på 1,1 millioner kroner.

- Årsagen skal hentes i manglende salgsindsats og afskrivninger på ikke-kurante varer, skriver Charlotte Sparre i regnskabet.
På dansk betyder det, at der sælges for lidt, og nogle varer er blevet umoderne, så ingen vil købe dem.

Sponsoreret indhold