Caroline Petersen om fortid på tv: Jeg blev afhængig af opmærksomheden

LÆS OGSÅ: Caroline Petersen lagt for had: - Det har kostet mig stort set hele mit liv
Da Caroline Petersen som 18-årig for første gang smagte på rampelyset, efter hun medvirkede i 12. sæson af "Paradise Hotel", ville hun have mere. Og hun vidste lige præcis, hvad opskriften var på at få det.
Det fortæller hun i DR's nye dokumentarserie "Udstillet", der udkom den 9. august, hvor hun åbner op om, hvordan hendes liv som realitystjerne på et tidspunkt tog overhånd.
- Jeg vidste, hvor meget jeg skulle skeje mig ud og te mig for hele tiden at have opmærksomheden og blive husket, fortæller hun i dokumentarserien.
Selvom det langt hen ad vejen var spas og løjer at stå foran kameraet, havde det også en bagside. Hun blev nemlig afhængig af den opmærksomhed, som fulgte med.
Jeg mistede kontrollen
En dag faldt hammeren dog for Caroline Petersen. Hendes hungren efter opmærksomhed gjorde, at livet i rampelyset blev vildere og vildere. Hun var ikke længere i kontrol over, hvordan hun udstillede sig selv, når hun stod foran kameraet.
- Jeg mister kontrollen over, hvordan jeg udstiller mig
Når Caroline i dag ser tilbage på hendes tidligere liv som realitystjerne, er der en god forklaring på, hvorfor det tog overhånd for hende.
- Jeg søgte en anerkendelse, jeg ikke havde fået gennem mit liv.
Desuden slår hun fast, at hun selv har haft et ansvar for, hvordan hun blev udstillet.