Annika Aakjær med opsang til festivalgæster: – Det er skide fucking irriterende

LÆS OGSÅ: Drew Sycamore ramt i hovedet under Grøn: (link fjernet)– Jeg gik (link fjernet)
Det er ikke kun musikken, der er i fokus, når der spilles op til dans på danske festivaler.
Mobiltelefoner er nemlig fast inventar blandt det koncerthungrende publikum, og det har Annika Aakjær i den grad bemærket.
Under talken "Forførelsens kunst på festival", som fandt sted på Udsigten på Smukfest, satte hun nemlig ord på en festivaltendens, der irriterer hende.
Nærmere bestemt lysende mobiltelefoner med beskeder til kunstnere, der holdes oppe under koncerter.
– Der var en sidste år, som skrev "må jeg få din hat", og som blev ved med at holde den op. Altså, det var en skideflot hat, men jeg kan jo ikke svare midt i en sang.
– Altså – kan du fucking lige vente til bagefter, lød det fra den 42-årige sangerinde.
Underlig curling-agtigt
Annika Aakjær påpegede, at det primært er den yngre del af publikum, der er en del af tendensen.
– Jeg oplever det faktisk som lidt underlig curling-agtigt eller lidt "mig-nu-agtigt", og det synes jeg faktisk er skide fucking irriterende.
– Og det oplever jeg ikke, at de, der er lidt ældre, gør. Men det er så dem, der snakker og drikker meget og er ligeglade med musikken, lød det fra den 42-årige sangerinde.

Endnu en dum tendens
De lysende beskeder var dog ikke den eneste tendens, som Annika Aakjær fremhævede som en upassende festivaltrend.
Her slog hun nemlig også et slag for, at folk skal stoppe med at kaste ting op på scenen.
– Man kan få en frygtelig angst, hvis man føler, at publikum er ude efter en. Så har man ikke lyst til at træde op igen, sagde hun.
Annika Aakjær har ikke selv oplevet, at folk har kastet ting efter hende. Men hun kan huske en episode, hvor Drew Sycamore måtte stoppe sin koncert, fordi hun fik kastet et shotsrør i hovedet.
– Jeg tænkte virkelig meget over, hvordan jeg ville have det med at gå på scenen efter det, sagde hun.