Feriebillede går viralt: Her er den uhyggelige historie bag

Det skulle have været en fantastisk ferie fyldt med afslapning, iskolde drinks, høj sol – og ikke mindst højt humør.
Men for et amerikansk kærestepar og deres fælles ven blev en tur til mexicanske Cancun alt andet.
Og dette billede af de to kvinder i poolen viser dét, der formentlig blev startskuddet til mareridtet.

Billedet viser Sara Hull og hendes veninde Jaylie Pitze, der ligger nærmest halv-bevidstløse i poolen. De fortæller til det amerikanske medie New York Post, at de nærmest mistede bevidstheden, efter at de havde bestilt vand i baren på resortet.
– Vi fik begge vand, og i løbet af to minutter så vi sådan her ud i poolen, fortæller hun ifølge det amerikanske medie.
Begge piger mistænker, at de havde fået puttet stoffer i deres drink – og at det altså var stofferne, der fik dem til at miste bevidstheden.
– Jeg har aldrig haft det sådan før i mit liv, jeg blev så tung, så tung at jeg til sidst ikke kunne løfte mit eget hoved. Pludselig begyndte jeg også at få krampe-agtige anfald, fortæller hun videre.

Begge kvinder blev hastet på et privathospital, hvor de modtog behandling. Mødet med det mexicanske hospitalsvæsen var dog rystende for begge, der også endte med en voldsom hospitalsseng.
Til sidst blev pigerne heldigvis hentet hjem til Dallas, Texas i privatfly. For Sara Hull var hendes tilstand stadig så alvorlig, at hun blev indlagt. Det har hun nu været siden lørdag.
– Da vi ankom, kunne jeg ikke selv trække vejret. Når de forsøgte at tage mig ud af respiratoren, ville mine lunger bare ikke, siger Sara Hull.
Hun har det dog bedre nu, men har oplevet hele 18 mystiske anfald, siden hun landede i USA. Lægerne er stadig ved at finde ud af, hvad der er sket med begge piger.
– De siger, at det er muligt, at vi har fået puttet stoffer i os, siger hun.