Kendte5. august 2024

Smukfests puslespil er lagt: Ukendt Kunstner færdiggør programmet

Den længe ventede sidste offentliggjorte kunstner til Bøgescenen viser sig at være tilbagevendte Ukendt Kunstner
Ukendt Kunstner spiller lørdag klokken 23.30 på Bøgescenen på årets Smukfest.
Ukendt Kunstner spiller lørdag klokken 23.30 på Bøgescenen på årets Smukfest.
 Foto: Mathias Haugaard

Smukfest har længe haft årets navne på plads, men et enkelt spot lørdag klokken 23.30 har indtil for nyligt stået tomt.

Det gør det dog ikke mere, for på Festivalens Instagram-profil er det nu afsløret, at den sidste kunstner er Ukendt Kunstner.

Duoen, der består af sangeren Hans Phillip og produceren Jens Ole McCoy, gjorde comeback for et år siden, da de fik lov at lukke Roskilde Festival.

Forinden havde de holdt næsten syv års pause, hvor tiden i stedet blev brugt på soloprojekter. Nogle af de soloprojekter kan man faktisk også komme til at høre på Smukfest i år.

31 timer før Ukendt Kunstners optræden, spiller Hans Philip sine egne sange på Bøgescenerne. Det sker fredag 15.30.

Ukendt Kunstner færdiggør et musikprogram propfyldt med danske stjerner på Smukfest.

Både Andreas Odbjerg, Gili, Medina, Benjamin Hav, Rasmus Seebach, Malte Ebert og Ida Lauberg gæster Bøgeskoven i denne uge.

Af udenlandske kunstnere har man ikke formået at hente det helt store A-navn, men publikum kan alligevel se frem til at både Burna Boy, Diana Ross og Deep Purple spiller på årets festival.

Sponsoreret indhold