
Zac Efron hastet til hospitalet

LÆS OGSÅ: Nicole Kidman og Zac Efron knalder på skærmen: 21 års aldersforskel
En aften på Ibiza gik tilsyneladende lidt for vildt for sig for den 36-årige Zac Efron.
"High School Musical"-stjernen blev nemlig hastet til spansk hospital, hvor han skulle tilses efter en mindre ulykke i poolen fredag aften.
Det skriver TMZ, der desuden kan fortælle, at Efron eftersigende har det "helt fint".
Efron blev angiveligt udskrevet igen allerede lørdag morgen. Det vides dog ikke, hvad der helt konkret er foregået i forbindelse med pool-uheldet.

Skuespilleren har i år haft travlt med film som "The Iron Claw" og "Ricky Stanicky".
Han har desuden sikret sig en del opmærksomhed takket være sit hede filmforhold med Oscar-vinderen Nicole Kidman i Netflix-filmen "A Family Affair".
Efterfølgende har den tidligere barnestjerne taget sig en velfortjent pause og har i den forbindelse rejst rundt i Europa. Han er blandt andet blevet spottet i St. Tropez og i Paria.
Fredag stod den så på Ibiza, hvor også den 33-årige popstjerne Rita Ora festede igennem.
