Annonce
Sport1. aug. 2024

Kim Astrup og Anders Skaarup hylder træner i tårer: - Vi er evigt taknemmelige

Anders Skaarup og Kim Astrup lovpriser alle i baglandet efter stor sejr
Anders Skaarup og Kim Astrup med træner Thomas Stavngaard efter sejren. 
Anders Skaarup og Kim Astrup med træner Thomas Stavngaard efter sejren.
 Foto: Ann Wang/Reuters/Ritzau Scanpix
Annonce

LÆS OGSÅ: Rørt Kim Astrup har sin kommende kone med: Det skal jeg helst ikke snakke om

Det var ikke kun hovedpersonerne selv, der havde svært ved at holde følelserne tilbage efter sejren i OL-kvartfinalen.

Også Kim Astrup og Anders Skaarups trænere kæmpede med glædestårerne.

Ikke mindst Thomas Stavngaard, der lod følelserne få frit spil.

Spurgt ind til både det og trænerens betydning, så finder de to badmintonspillere de helt store ord frem.

– "Stavn" (Thomas Stavngaard, red) er en stor del af både vores udvikling og vores hverdag. Det samme med Hovgaard (Jesper Hovgaard, red.). Vi er evigt taknemmelige for det arbejde og den energi, han lægger i os, siger Anders Skaarup og tilføjer:

– De her sejre og medaljer til mesterskaber er det ikke kun os, der skal have ære og “credit” for. Det er også alle dem omkring os.

Kim Astrup stemmer i og hiver lidt ekstra personer med i det, der endte med på den gode måde at lyde som en takketale til et awardshow.

– Også til alle vores kollegaer derhjemme, der har lagt op til os og presser os. Det er svært at gøre det uden dem, så der er mange, der skal have et stort tak.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-08-01/20240801-145409-2-1920x1280we_0.jpg
Anders Skaarup og Kim Astrup var lykkelige efter sejren.
 Foto: Arun Sankar/AFP/Ritzau Scanpix

Herredoublen får dog ikke lov til at fejre semifinalepladsen på en specielt storslået facon.

Allerede i morgen tidlig klokken 08.30 venter semifinalen nemlig.

Her står taiwanesiske Lee og Wang klar på den anden side af nettet.

Annonce

Sponsoreret indhold