Nik & Jay dukker pludselig op til OL: En barndomsdrøm

LÆS OGSÅ: Lagde du mærke til detaljen? Nik og Jay ændrede teksten
Det vrimler med atleter og journalister i OL-byen, men der er også plads til andre end de gængse eksperter i enten sport eller dækningen af det.
I hvert fald er Nik & Jay nu dukket op i forbindelse med de olympiske lege for at give deres besyv med om et område, som de berørte kort, da de var unge teenagere.
Det gør de i Max-programmet "I Paris går det godt", hvor Esben Bjerre og Peter Falktoft har indkaldt kammesjukkerne som forstærkning i studiet til kommentering af skateboarding.
– Da jeg var lille, drømte jeg om at blive enten skater eller fodboldspiller, fortæller Jay, som dog hurtigt blev bevidst om, at niveauet næppe ville række til en OL-deltagelse.
Men det betød nu heller ikke så meget.
– Selv når vi var til konkurrencer, handlede det mest om stil. Så længe man så dope ud, var det godt, griner han.

Passionen for det lille bræt på fire hjul er dog intakt, og begge glæder sig over, at sporten de seneste år har vokset sig så stor, at det nu er én af de mest populære ved OL.
Se et klip af Nik & Jay ved OL her: