Sport29. juli 2024

Simon Hansen har støtte med på lægterne: - De er stolte af mig

Når OL-løberen senere på ugen skal i aktion, så er det med både familie og venner på tribunen, og det betyder alt for ham
Simon Hansen er klar til OL - og det er med støtte på lægterne. 
Simon Hansen er klar til OL - og det er med støtte på lægterne.
 Foto: Marco Iacobucci/SIPA/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: OL i kærlighedens by: Her er OL-parrene

Han udlever lige nu sin største drøm.

Nemlig at stille op ved et OL på favoritdistancen 100-meter løb.

Og når det hele skydes i gang senere på ugen, så er det kun i blokken nede på banen, Simon Hansen er alene.

Oppe på tribunen sidder flere af hans nærmeste.

- Mine forældre er hernede. De er på vinsmagningsturné i Nordfrankrig, men så kommer de herned og ser mig løbe. Jeg har også nogle kammerater, der også kommer herned, og som jeg skal ud og have en espresso med, når det er færdigt, fortæller han til SE og HØR i Paris.

Måske knapt så underligt, så er det et sæt pavestolte forældre, der i weekenden skal se sønnike på den største scene af dem alle.

Trods de jyske rødder, så får han det da også at vide i ny og næ.

- De er stolte af mig. Det siger de i hvert fald, griner han.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-07-29/20240607-212714-L-1920x1280we.jpg
Simon Hansen (i rødt) under EM i år.
 Foto: Andreas Solaro/AFP/Ritzau Scanpix

Udadtil kan den 26-årige herningenser godt udstråle en enorm selvtillid og tro på egne evner.

Den er der også, det er der ingen tvivl om.

Og hovedpersonen selv lægger heller ikke skjul på det.

Men når alt kommer til alt, så er Simon Hansen også bare en ung mand, der gerne vil gøre dem, han har kært, glade og stolte.

- Der kan godt side 60-70.000 på et stadion og klappe af en, hvis man gør det godt, men den anerkendelse og respekt man får fra sine nærmeste, det slår det med længder. Når man kan gøre sin familie stolt og inspirere sine venner, så kan det altså virkelig drive værket.

Det er i weekenden, at det for alvor går løs for den danske OL-løber.

Målet er i første omgang en semifinale, men når han først står klar på banen, så drømmer han om at løbe fra dem alle.

Sponsoreret indhold