Moises Caicedo og Paola Salazar afslører: Vi venter en …

LÆS OGSÅ: Skal giftes: – Hun sagde ja!
Den 18. august sparkes Chelseas Premier League-sæson i gang med et brag af en kamp, når de på Stamford Bridge tager imod Manchester City.
Her kommer 22-årige Moises Caicedo med al sandsynlighed i aktion, men inden da kan han heldigvis nyde en kort ferie fra træningen.
Efter Ecuador og Caicedo blev sendt ud af Argentina i kvartfinalen af Copa América, tog han flyveren til hjemlandet sammen med kæresten Paola Salazar.
Den 13. juli afslørede Caicedo og Salazar, at de skulle være forældre.
Og knap tre uger senere har parret afsløret, hvad de venter.
Det skete selvfølgelig ved, at Moises Caicedo fik lov til at sparke til en lille fodbold, som gemte på enten noget lyserødt eller blåt.
Midtbanespillerens spark afslørede, at parret venter en pige.
– En meget speciel dag for os, som vi vil huske for evigt. Vi elsker dig, vores prinsesse.
Ifølge flere udenlandske medier har Paola Salazar og Moises Caicedo været sammen i snart seks år.
Chelsea-stjernen mødte Paola da han spillede for Independiente i hjemlandet.
I 2021 forlod Moises Caicedo familien, der blandt andet tæller 10 søskende, for at tage til Europa, hvor Brighton stod klar med en kontrakt.
To og et halvt år senere betalte Chelsea knap en milliard kroner for Caicedo, men den vanvittige transferpris har ikke fået ecuadorianeren til at glemme rødderne.
Det unge stjerneskud rejser tit til hjemlandet for at besøge familien, og så har han også sørget for økonomisk støtte til at opbygge lokalområdet.