
I dag sker det: Farvel, Jens Werner

RØRENDE VIDEO: Her er Jens Werners sidste hilsen
Det bliver uden tvivl en tung, men også minderig dag for familien og de nærmeste venner til danseinstruktøren Jens Werner, efter hans dødsfald blot 59 år gammel.
Klokken 13 bliver han nemlig bisat ved en offentlig gudstjeneste, som Kathrine Lilleør står i spidsen for.
Og modsat et arrangement senere i dag på hans danseskole ”A&J Werner Dans” i Værløse er alle velkomne under selve bisættelsen, der sker fra Sankt Pauls Kirke.

I Værløse vil det derimod alene være den nærmeste familie og inviterede venner, der får mulighed for helt privat at mindes "Vild med dans"-dommeren.
Sidste forår kom det frem, at Jens Werner var blevet ramt af kræft.
Der var bare en vigtig detalje, som Jens og familien har holdt for sig selv indtil nu og kun delt med de nærmest. Kræftdiagnosen fik han meget tidligere:
"I Julen 2020 da hele Danmark lukkede ned pga. Corona fik vi vores livs chok!" afslører Anette i et gribende opslag på Facebook.
"Ingen kunne se det, igen vidste det andet end os, du kæmpe en sej kamp, som du og vi vidste ikke kunne vindes fra starten af!"
"Men du vandt alligevel, mod alle odds," fortæller hun videre, da diagnosen allerede i 2020 lød på, at han havde blot et år tilbage at leve i.
Sådan gik det som bekendt ikke, efter Jens Werner 9. juli døde blot få dage før sin 60 års fødselsdag 23. juli.
SE og HØR dækker bisættelsen på sh.dk, ligesom du kan læse meget mere om Jens Werners liv og død i denne uges udgave af SE og HØR, som er i butikkerne nu.