
Liam Hemsworth og Matt Damons tætte bånd: På familieferie sammen gennem Europa

LÆS OGSÅ: Liam Hemsworth storroser København til SE og HØR
Restaurant Alchemist havde særdeles fint besøg onsdag aften, da Matt Damon, Liam Hemsworth, Bradley Cooper, Jeremy Strong og Jessica Chastain blandt andet kiggede forbi som del af et større selskab.
Sidste år var Bradley Cooper også forbi København i løbet af sommeren, og da Jeremy Strong er gift med danske Emma Wall, og både har hus og sommerhus i landet, er deres visit i sidste ende måske ikke det mest overraskende.

For Liam Hemsworth og Matt Damons vedkommende er det ikke første – og nok heller ikke sidste – gang, de har tilbragt en sommer sammen i udlandet.
Sidste år var Matt Damon, konen Luciana Barroso og deres døtre forbi den græske ferieø Mykonos.
Her var de sammen med både Liam og Chris Hemsworth.
Chris Hemsworths kone, Elsa Pataky, og parrets tre børn var også med på den tur, ligesom Liam Hemsworths kæreste Gabriella Brooks var med.
Inden Matt Damon og Liam Hemsworth satte kursen mod Danmark i denne uge, tilbragte den yngste Hemsworth-bror og Damon også tiden sammen på Mykonos i sidste uge.
Matt Damon og Liam Hemsworth på Mykonos
Foruden begge at være kæmpestore stjerner i Hollywood, er Damon og Hemsworth-familien altså særdeles gode venner privat.
Venskabet mellem Matt Damon og Liam Hemsworths bror, Chris, har efterhånden stået på i mange år.
I et interview fra 2018 med People fortalte Elsa Pataky, hvordan venskabet begyndte at blomstre.
– Chris er stor fan af Matt Damon, og det er jeg også, og da vi mødte hans kone, blev jeg endnu mere fan af hende. De er fantastiske mennesker.
– Vi har tre børn, de har fire børn, så vi endte med at lave de samme planer, da alt vi gør, er med børnene i første række, så det er lettere at lave ting med andre mennesker, som forstår dig på det punkt.
Venskabet mellem Luciana Barroso og Elsa Pataky er så godt, at de valgte at få matchende tatoveringer dengang.
– Damon-familien kom til os i julen, og det var en inspirerende tid.