Efter voldsomme røverier: Politiet efterlyser disse to mænd

En bare 15-årig dreng blev på Solrød Station truet med en kniv til at udlevere sin kasket. Og på nogenlunde sammetid blev en 28-årig mand truet med at afleveret sine værdier.
Hans 29-årige ven fik ved samme lejlighed sat en kniv for halsen og fik flere slag i ansigtet.
Gerningsmændene lod ham dog gå uden at aflevere noget.
Gerningsmændene havde forinden overfaldet på den 15-årige kørt rundt i området på en knallert.
Overfaldene fandt sted 24. juni klokken 22 i Solrød centeret og på Jersie Station. I alt fire mænd deltog i røverne.
Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi, der altså nu efterlyser to af mændene.
De to efterlyste beskrives som:
A: Mand på 16-20 år, over 180 cm høj, spinkel af bygning, mellemøstlig af udseende med sorte skægstubbe og iført en lys cap og sort hættetrøje.
B: Mand på 20-25 år, cirka 180 cm høj, buttet af bygning og med mørkt hår. Håret var barberet kort i siderne og langt på toppen af hovedet. Han beskrives som dansk af udseende og var iført camouflagefarvet sportstøj. Han havde en mørk aftegning under venstre øje og over venstre øjenbryn.
Politiet har identificeret en tredje person, der deltog i røverierne. Han er dog ikke anholdt endnu. Den sidste person spillede ifølge politiet en mindre rolle, ligesom de ikke har nogle brugbare billeder af ham.
Har man oplysninger i sagen bedes man kontakte politiet på 114.