Roskilde Festival ELSKER Thomas Gravesen: - En dejlig, skaldet mand
LÆS OGSÅ! "PARADISE"-STJERNE PÅ ROSKILDE: - FOLK ER FOR ULÆKRE
Det delte vandene, da Thomas Gravesen til Danmarks sidste EM-gruppekamp mod Serbien i München var i et noget højere gear end sin fodboldekspertkollega Flemming Povlsen.
"Graver" var helt oppe at støde og kunne slet ikke skjule eller styre sin begejstring over at være til stede ved kampen.
Det er dog ikke alle, der jubler over den hårdttacklende vejlensers optræden i bedste sendetid på DR.
Men på Roskilde Festival er de tossede med hardhitteren fra Vejle.

- Han er for fed! Han siger de upopulære meninger, og han siger det, vi alle tænker, siger en ung landsholdsfan, og han bliver bakket op af en anden rød/hvid kammerat.
- Han er en fantastisk fyr. En dejlig, skaldet mand, slår han fast.
Medlemmerne af Thomas Gravesens fanklub fylder klart mest, men der er også enkelte, som ikke er jublende lykkelige over den tidligere Real Madrid-spillers tv-optræden.
- Han snakker som om, at han var verdens bedste fodboldspiller, og det var han ikke, lyder kritikken.
Se det hele i videoen øverst i artiklen!