Hollywood5. januar 2009

Katie Holmes: Shopper for 77 millioner kroner

Tom Cruises kone er i den grad trukket i spenderbukserne og har i løbet af et halvt år brugt et svimlende beløb på tøj og andre lækkerier
Katie Holmes har tyndet godt ud i sin og gemalens formue
Katie Holmes har tyndet godt ud i sin og gemalens formue
 Foto: All Over

Siden Katie Holmes i juli 2008 flyttede til New York for at medvirke i Broadway-stykket "All my sons", er der ikke blevet sparet på noget som helst. I løbet af det halve år har skuespilleren formøblet mere end 77 millioner kroner af parrets formue.

Pengene er hovedsageligt gået til at købe flere lejligheder, som ligger i samme ejendom, som den lejlighed manden, Tom Cruise, ejer, og som familien har boet i. Men ud over fast ejendom, er der også blevet klattet en uhyrlig sum væk på tøj og fornemme restaurantbesøg.

Det er ikke kun Katie Holmes, som er blevet forkælet under den vanvittige shopping-marthon. Datteren Suri er også blevet begavet med designertøj og legetøj i ustyrlige mængder.

Derudover har fru Cruise investeret i en enorm mængde af træningsmaskiner, som hun har fyldt ind i de nye lejligheder.

Sponsoreret indhold