Streaming18. juni 2024

Kim Bodnia scorer rolle i kommende Formel 1-film: Skal spille sammen med Brad Pitt

"Broen"-stjernen Kim Bodnia kan næste år opleves i ny film fra Apple, hvor han skal spille over for ingen ringere end Oscar-vinderen Brad Pitt
Kim Bodnia kan snart opleves i fornemt selskab med Brad Pitt.
Kim Bodnia kan snart opleves i fornemt selskab med Brad Pitt.
 Foto: Frederic J. Brown/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Kim Bodnia misbrugt på nettet

Apple Original Films koger på et brag af en film, lader det til.

Den 60-årige Hollywoodstjerne Brad Pitt har nemlig længe været i fuld gang med optagelserne til en endnu unavngivet Formel 1-film.

Men det er altså ikke kun Brad Pitt, du kan glæde dig til at opleve i den kommende Apple-film.

Det er nemlig blevet bekræftet, at den danske filmlegende Kim Bodnia har scoret sig en rolle i filmen. Det skriver både Deadline og Variety.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-06-18/23190696709260-1920x2879we.jpg
 Foto: Hoch Zwei/AP/Ritzau Scanpix

Brad Pitt spiller rollen som en tidligere racerkører, der beslutter sig for at vende tilbage til Formel 1. Filmen er optaget i samarbejde med virkelighedens Formel 1, og dermed har filmholdet fået lov til at indspille samtidig med faktiske Grand Prix-weekender.

Det vides endnu ikke, hvor stor en rolle Kim Bodnia har fået, men det bekræftes, at andre stjerner på rollelisten inkluderer Javier Bardem, Tobias Menzies, Sarah Niles og Samson Kayo.

Filmen forventes at få premiere verden over i sommeren 2025 og vil også kunne opleves i IMAX.

Sponsoreret indhold