Sarah Jessica Parker: Skrider fra manden

43-årige Sarah Jessica Parker har kastet håndklædet i ringen efter utallige forsøg på at redde det skrantende ægteskab med sin skuespillerkollega Matthew Broderik, som hun har været gift med i 12 år.
I sommer kom det frem, at hendes 46-årige ægtemand igennem adskillige måneder havde haft en affære med en 21-årig kvinde. Sarah Jessica Parker har prøvet at tilgive sin mand og glemme sidespringet, men det har vist sig umuligt.
Efter parret havde tilbragte julen sammen for deres søns, James', skyld, meddelte Sarah Jessica Parker, at hun ville finde sig et andet hjem.
- Hun har indset, at det ikke er det værd. Hun vil skaffe sig et andet sted at bo og afslutte ægteskabet, fortæller en ven, ifølge seher.no, til Star.
Vennen fortæller, at Sarah Jessicas beslutning ikke kommer bag på ham. Ægteskabet har længe været dødt, og de har levet hver deres liv, men er blevet sammen af hensyn til deres 6-årige søn.
- De tilbragte julen sammen og lod, som om de var lykkelige. Sarah er en dygtig skuespiller, når hun virkelig vil, fortæller skuespillerens ven.