Sport17. juni 2024

Stor debat: Hvorfor har DR taget Jens Stryger Larsen med i studiet?

Søndag var der dømt store EM-dag på DRs sendeflader, da Danmark åbnede EM-kampagnen mod Slovenien. En af studieeksperternes ageren har dog fået flere til at ty til tasterne
Jens Stryger Larsen spillede sidst en landskamp i 2023. 
Jens Stryger Larsen spillede sidst en landskamp i 2023.
 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Taget på fersk gerning: Spiser bussemand på direkte tv

Både DR og TV 2 rydder disse dage sendefladerne for at dække den igangværende EM-slutrunde tæt.

Ikke mindst i forbindelse med Danmarks kampe.

Søndag havde DR æren af at vise landsholdets opgør mod Slovenien, og selve kampen var naturligvis flankeret af lange både op- og nedtakter fra studiet i Aarhus.

Med i studiet havde vært Josefine Høgh selskab af de faste eksperter Thomas Gravesen og Flemming Povlsen.

Og så var også den fortsat aktive spiller Jens Stryger Larsen med til at kloge sig på holdets taktik og præstation.

Eller var han?

For godt nok sad han i den øjensynligt behagelige sofa, men det var ikke meget, han bidrog til eksperternes debat og kritik i kølvandet på det skuffende 1-1-resultat.

Det var i hvert fald den stemning, der fyldte på sociale medier under og efter nedtakten.

– Gravesen og Povlsen må være tæt på at springe på Jens Stryger Larsen. Han sidder og er fortrøstningsfuld, og vil (naturligvis) ikke kritisere nogen, skriver en på X (link fjernet).

– Jens Stryger Larsen er præmieeksemplet på en henslængt, og ligegyldigt loyal sofa-ekspert uden rygrad og holdning, lyder det fra Lars Jørgensen, reporter på TV 2, på samme medie.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-06-17/20230907-234819-7-1920x1319we.jpg
Jens Stryger Larsen i sin seneste landskamp mod San Marino i september 2023.
 Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Ordlyden var dog ikke kun i negativ klang rettet mod 33-årige Stryger, der i vinter skiftede fra tyrkiske Trabzonspor til svenske Malmö FF.

Det er derimod mere DRs brug af en spiller, der fortsat kan være aktuel for Hjulmands landshold som ekspert.

– Jens Stryger-Larsen er vel det man kalder en loyal partisoldat? Ham behøver DR Sporten ikke benytte sig af fremover, skriver en.

– Fodboldignoranten her kiggede forbi DRs kamp-analyse og spørger lige jer kloge derude: Var det ikke som om, at ham den tredje fodboldekspert blev hægtet fuldstændig af efter at have forsøgt sig som (jubel)optimist? De to andre analytikere tog over, og fremstod mere ærlige, skriver politisk kommentator Henrik Qvortrup, der får svar fra den tidligere topdommer Kenn Hansen:

– Tror, det svarer lidt til at spørge en mellemleder, om chefen har været god nok i år.

Jens Stryger Larsen spillede senest for det danske landshold i 4-0-sejren mod San Marino i september 2023.

Han var også i truppen til de sidste to EM-kvalifikationskampe mod Slovenien og Nordirland i november.

Sponsoreret indhold