Kendte15. juni 2024

Tillykke, gamle ven: Courteney Cox fylder 60

Amerikaneren fra ”Friends” ramte jackpot, da hun fik rollen som kokken Monica med rengøringsvanvid
Den 15. juni fylder Courteney Cox 60, og hun vil for altid blive husket i rollen som Monica Geller i den evindelige hitserie ”Venner”.
Den 15. juni fylder Courteney Cox 60, og hun vil for altid blive husket i rollen som Monica Geller i den evindelige hitserie ”Venner”.
 Foto: MEGA

LÆS OGSÅ: Mindes Matthew Perry - jeg savner dig hver dag

Hun gik egentlig til audition for at få rollen som Rachel Green, men endte med at sætte alt ind på at spille kokken Monica, da karakterens sarkasme lå lige til højrebenet for Courteney Cox.

I modsætning til de andre venner, havde den nu 60-årige amerikaner faktisk en hæderlig karriere, før det helt store gennembrud med ”Friends” i 1994.

Cox voksede op i en velhavende familie i sydstaten Alabama og fik hurtigt gang i en modelkarriere, men hun havde endnu større ambitioner og i 1984 dukkede hendes pæne ansigt for første gang op i levende billeder, da hun var med i musikvideoen til Bruce Springsteens "Dancing in the Dark".

Her blev hun hejst ned på scenen til Springsteen og dansede med musikeren i 26 sekunder.

Datteren Coco Arquette, 19, er som navnet antyder fra forholdet med David Arquette.
Datteren Coco Arquette, 19, er som navnet antyder fra forholdet med David Arquette.
 Foto: Evan Agostini/Invision/AP/Ritzau Scanpix

Året efter blev Cox den første på amerikansk tv til at sige ordet menstruation på tv i en reklamekampagne for Tampax.

Senere landede hun en tilbagevendende rolle i ”Blomsterbørns børn” som Michael J. Fox sidste kæreste i 1987-1990.

Men i 1994 gik alt op i en højere ende med først Jim Carrey-komedien ”Ace Ventura: Pet Detective”, så rollen som Jerry Seinfelds kæreste Meryl i tv-serien ”Seinfeld” og til sidst det helt store gennembrud med ”Venner”.

Første afsnit blev sendt 22. september 1994 i USA og kørte i 10 sæsoner og skulle blive en af de mest populære serier nogensinde.

Sidste år fik Cox sin stjerne på Hollywood Walk of Fame.
Sidste år fik Cox sin stjerne på Hollywood Walk of Fame.
 Foto: MEGA

Mod slutningen af de 10 gyldne år tjente Courteney Cox og de andre venner en million dollars pr. episode, og i dag strømmer pengene stadig ind med den ene genudsendelse efter den anden.

– "Venner" lærte mig vigtigheden af kammerater og det at holde sammen. Venskaberne kom på det vigtigste tidspunkt i mit liv, og vi var igennem så mange ting sammen.

– Alle os venner ville det bedste for hinanden, og der var ingen jalousi, fortæller Courteney Cox om komedieserien, som stadig tryllebinder nye generationer.

Det var Cox der havde mest succes af vennerne før ”Friends”. Her spiller hun overfor Jim Carrey, 62, i ”Ace Ventura: Pet Detective”.
Det var Cox der havde mest succes af vennerne før ”Friends”. Her spiller hun overfor Jim Carrey, 62, i ”Ace Ventura: Pet Detective”.
 Foto: Ritzau Scanpix

Bizart comeback

I 2021 lykkedes det at samle alle vennerne igen til en slags dokumentar om serien, hvor det stod klart, at den tidligere model – som efter "Venner" skabte opmærksomhed med hovedrollen i "Cougar Town" – havde fået nyt ansigt.

Mellem 1999 og 2013 var skuespilleren gift med kollegaen David Arquette, 52, som hun mødte under optagelserne til gyserfilmen ”Scream”.
Mellem 1999 og 2013 var skuespilleren gift med kollegaen David Arquette, 52, som hun mødte under optagelserne til gyserfilmen ”Scream”.
 Foto: Ritzau Scanpix

Og Cox indrømmer da også, at hun måske gik over stregen.

– Jeg ødelagde mit udseende i jagten på evig ungdom.

– Jeg indså ikke, at shit, jeg så faktisk rigtig mærkelig ud med injektioner og alt det, jeg gjorde ved mit ansigt, som jeg aldrig ville gøre i dag.

– Der er et tidspunkt, hvor du tænker: "Oh, jeg er ved at ændre mig. Jeg ser ældre ud".

– Jeg prøvede at jagte ungdommelighed i flere år, har skuespilleren tidligere fortalt i et interview med avisen The Times.

Sidste år fik Cox sin stjerne på Hollywood Walk of Fame.
Sidste år fik Cox sin stjerne på Hollywood Walk of Fame.
 Foto: REUTERS/Mario Anzuoni/Ritzau Scanpix

Og faktisk var det folks kommentarer til netop vennernes genkomst, som fik Cox på andre tanker.

– Folk talte om, hvad jeg havde fået lavet, så jeg begyndte at tænke:

– "Jeg er nødt til at stoppe nu", fortæller ”Venner”-stjernen i interviewet.

Sådan så Courteney og de andre venner ud i 1994, da deres liv blev forandret for altid med komedieserien ”Friends”.
Sådan så Courteney og de andre venner ud i 1994, da deres liv blev forandret for altid med komedieserien ”Friends”.
 Foto: Ritzau Scanpix

Sponsoreret indhold