Philip Westh kidnappede 13-årig pige: Hans bedste ven var hendes klasselærer
LÆS OGSÅ: Live fra retten i Emilie Meng-sagen: Philip Wesths venner vidner
Philips Westh tog torsdag morgen igen plads på anklagebænken ved Retten i Næstved, hvor han er tiltalt i en af Danmarkshistoriens største kriminalsager i nyere tid.
Dagens retsmøde er afsat til vidneforklaringer, hvor nævningesalen blandt andet skal høre fra flere af 33-årige Philips Wesths venner - heriblandt hans bedste ven, lød det fra den unge mand, da han tog plads i vidneskranken.
- Vi har været venner i 15 år, vi møder hinanden i 2008. Så har vi været gode venner - bedste venner siden. Og vi har tilbragt ekstremt mange timer sammen, lød det fra Wesths nu tidligere bedste ven.
Den drabstiltalte 33-årige har i forbindelse med sagen erkendt flere forhold omkring den 13-årige pige, som han bortførte fra Kirkerup i april måned sidste år.
Nu viser det sig, at hans bedste ven, som er uddannet lærer, har været klasselærer for det unge offer - det forklarede han for retten torsdag formiddag.
Har du nogensinde talt med Philip om den 13-årige pige, spurgte anklager Thea Høst.
- Nej, det har jeg ikke, lød det fra vidneskranken, inden han fortsatte:
- Mit indtryk er, at det har været tilfældigt. Det eneste bindeled er mig, og jeg har ikke nævnt noget overhovedet.
- Det eneste der kan være, som er en vag tese, det er, at jeg har haft alle mine elever på klassebilleder, og der var hun én i mængden, forklarede han var vidneskranken.
Ifølge politiet var det da også en tilfældighed, at det gik ud over den 13-årige pige, som Philip Wesths bedste ven altså kendte, lød det efterfølgende fra anklageren i sagen.
Philip Westh kiggede flere gange på hans nu tidligere bedste ven, da han forklarede sig fra vidneskranken.