Sport12. juni 2024

Thomas Gravesen scorer nyt job: Skifter til rivalen

For få dage siden meldte Viaplay ud, at man har hentet Simon Egeskov fra Discovery. Nu følger Thomas Gravesen trop
Thomas Gravesen har fået fremtiden på plads. Han skal fra næste fodboldsæson være ekspert og kommentator på Viaplay.
Thomas Gravesen har fået fremtiden på plads. Han skal fra næste fodboldsæson være ekspert og kommentator på Viaplay.
 Foto: Gregers Overvad

LÆS OGSÅ: Trækker i land: Vil ikke skilles alligevel

Viaplay opruster i disse dage.

I fredags meldte de ud, at man har hentet Discovery-værten Simon Egeskov fra konkurrenten, da han skal være en del af Viaplays nye sportsnyhedskanal Viaplay Sport News.

Og hvis Simon Egeskov skulle være ked af, at han ikke længere får lov til at arbejde sammen med Thomas Gravesen, er der ingen grund til bekymring.

For Thomas Gravesen tager samme hop til konkurrenten.

Det skriver Viaplay i en pressemeddelelse.

Den 48-årige tidligere landsholdsstjerne skal være fodboldekspert på Viaplay, hvor han både skal arbejde med Superligaen og international fodbold.

– Jeg ser helt utrolig meget frem til at blive en del af Viaplays fodboldredaktion og arbejde med Danmarks bedste fodboldprodukt, når vi både skal dække den engelske Premier League, som jeg kender fra egen krop.

– Og ved verdens stærkeste liga, når vi skal dække Champions League, der genopstår i et helt nyt og spændende format fra den nye sæson – og selvfølgelig også, når vi skal dække vores helt egen liga, Superligaen, siger Thomas Gravesen.

Gravesen kommer også til at være en del af Viaplay Sport News, da han bliver fast landsholdskommentator på kanalen.

Hvis man ikke kan vente med at se Thomas Gravesen på skærmen når den kommende Superliga-sæson begynder, er der gode nyheder.

"Mad dog", som udlandet døbte midtbaneslideren i hans aktive fodboldkarriere, skal nemlig være fodboldekspert under EM.

Sponsoreret indhold