Tv-læge Michael Mosley forsvundet i Grækenland: Kæmpe eftersøgning i gang

Hvad er der sket med Michael Mosley – og hvor er han?
Det spørgsmål stiller alle sig, efter den kendte tv-læge er forsvundet sporløst under en ferie på den græske ferieø Symi.
Det skriver det britiske medie Mirror.
Den kendte tv-læge Michael Mosley forsvandt onsdag, da han gik tur ved kysten omkring den såkaldte St Nicholas-strand. Det var efter sigende hans hustru Clare Bailey, 62, der slog alarm til myndighederne. I den forbindelse oplyser en talsmand fra det lokale politi:
– Han var på stranden onsdag sammen med et andet par, da han bestemte sig for at gå hjem. Det var klokken cirka 13.30, og han glemte sin telefon på stranden.
Myndighederne oplyser, at der nu er iværksat en større eftersøgning. Den har dog i skrivende stund ikke ført noget med sig.
Michael Mosley er kendt for sin medvirken i ”This Morning” og ”The One Show”. Han er desuden kendt som manden bag den uhyre populære slankekur 5:2.