Prins William giver opdatering på prinsesse Kate: Hun har det bedre

LÆS OGSÅ: Grev Felix’ kæreste voldsomt chikaneret: Det er grimt og sårende
Det kom som noget af et chok, da prinsesse Kate den 22. marts meldte ud, at hun har kræft.
Nu giver prins William en opdatering på, hvordan det går med Kate.
Det sker i forbindelse med jubilæumsdagen for D-dag, hvor både prins William, dronning Camilla og kong Charles var at finde til et stort arrangement i Portsmouth sammen med en række veteraner.
En af veteranerne fik sig en kort samtale med prins William, og her blev han spurgt ”om hans kone har det bedre”.
– Ja, hun har det bedre. Hun ville have elsket at være her i dag
– Jeg huskede alle på, hvordan hendes bedstemor tjente ved Bletchley. Så hun havde en del tilfælles med nogle af kvinderne her, som også var ved Bletchley, som aldrig talte om noget indtil slutningen.
I slutningen af maj afslørede en kilde tæt på prinsessen, at der kunne være lang tid til, at hun ville vende tilbage til jobbet.
Det britiske hof har allerede ifølge Daily Mail meldt ud, at prinsesse Kate ikke deltager i Colonel’s Review, som finder sted den 8. juni.
Colonel’s Review er den store øvedag inden det traditionsrige Trooping the Colour, som i år finder sted den 15. juni.